logo

Spar på varmeregningen med en luft til vand varmepumpe

reklame

Er det tid til at udskifte boligens opvarmningskilde ud med en varmepumpe?

Det er der god grund til. Varmepumpen er nemlig af mange i dag betragtet som fremtidens idéelle opvarmningskilde for almindelige boliger og virksomheder. Et par af årsagerne til varmepumpernes popularitet er simple: De er nemlig både billige, driftssikre og miljøvenlige.

Her på siden viser vi dig hvorfor du bør investere i en varmepumpe – og giver dig et hurtigt overblik over de bedste priser på luft-til-vand varmepumper i landet. Så er der ikke så meget mere at rafle om.

Derfor bør du investere i en luft-til-vand varmepumpe

Varmepumpen er fremtidens opvarmningsmetode. Varmepumpen fungerer nemlig ikke ved afbrænding, men derimod ved at udnytte den samme effekt, som almindelige frysere og køleskabe benytter for at bevæge varme ud af apparatet.

Den samme effekt kan nemlig også bruges til at sende varme direkte ind i dit hjem – fra den friske luft udenfor. At varmepumpen ikke kræver decideret brændsel bringer flere fordele med en investering i en varmepumpe. Herunder lister vi 3 af de bedste.

Fordel #1: Luft-til-vand varmepumper er billige i drift

For det første, så er luft-til-vand varmepumper fantastisk billige i drift. Ja, faktisk kan du ikke finde øvrige opvarmningsmetoder til dit hjem (ud over nogle få fjernvarmeselskaber), der kan klare ærterne billigere når først varmepumpen er installeret.

Det eneste, luft-til-vand varmepumpen kræver for at opvarme hjemmet, er strøm. Og prisen på den nødvendige strøm til en varmepumpe ligger langt under prisen på øvrige typer af brændsel til andre opvarmningsløsninger.

Så hvad koster en varmepumpe i drift?

I drift koster en luft-til-vand varmepumpe, ifølge Bolius, mellem 8.500 kr. og 11.000 kr. om året (2023-priser). Eksemplet gælder for en almindelig bolig på 130 m2. Til sammenligning koster opvarmning med elradiatorer ca. 34.000 kr. om året, og fyring med træpiller ca. 36.000 kr. om året.

BB

Fordel #2: Luft-til-vand varmepumper er komplette opvarmningsløsninger

Luft-til-vand varmepumper er komplette opvarmningsløsninger. Det betyder, at en luft-til-vand varmepumpe sikrer opvarmning af boligens vand – både brugsvand til hanerne i køkken og på badeværelset, samt opvarmet vand til radiatorer og gulvvarmen. Med en luft-til-vand varmepumpe får I det altså lunt og godt over det hele i boligen.

I kontrast til denne løsning står luft-til-luft varmepumperne, der udelukkende opvarmer det indvendige miljø i boligen med varm luft. Investerer du i en luft-til-luft varmepumpe får du brug for yderligere opvarmningsløsninger, hvis du gerne vil have varmt vand i hjemmet.

Fordel #3: Luft-til-vand varmepumper er miljøvenlige

Luft-til-vand varmepumper er miljøvenlige. Årsagen skal findes i, at de ikke bruger andet brændsel end strøm – og i Danmark er vi så heldige, at langt det meste af vores strøm i det nationale elnet efterhånden er grøn strøm fra vedvarende energikilder.

Efterhånden som den grønne omstilling slår igennem i Danmark vil en stadig større andel af varmepumpens strømforbrug stamme direkte fra grønne energikilder. Netop derfor er luft-til-vand varmepumpen en miljøvenlig og fremtidssikret løsning.

Billige luft-til-vand varmepumper

En varmepumpe er selvfølgelig ikke gratis, og løsningen er kendt for at kræve lidt af budgettet til installationen. Til gengæld er en investering i en luft-til-vand varmepumpe noget, der hurtigt tjener sig selv hjem igen pga. de billige driftspriser.

Læs mere om NÆRVARMEs tilbud her.

Den endelige pris afhænger selvfølgelig af boligens størrelse, isolering og opvarmningsbehov.

Oven i hatten får du 8 års garanti på varmepumpen – hvilket er nok til at garantere, at investeringen tjener sig selv hjem i de fleste tilfælde. Den gennemsnitlige levetid på en luft-til-vand varmepumpe ligger på omkring de 25 år.

Luft-til-vand varmepumper er desuden også billige i drift grundet din ret til nedsættelse i elprisen, når du opvarmer dit hjem med en varmepumpe. Kort sagt er det elafgiften, som stort set forsvinder fra din elregning af alt det forbrug, du har ud over 4.000 kWh om året. Konkret betyder en fjernelse af elafgiften fra dine elregninger en besparelse på næsten 50% på al den strøm, du bruger.

Få energitilskud, og spar flere penge på varmepumpen

For at sætte skub i den grønne omstilling i Danmark tilbyder Energistyrelsen et kontant energitilskud til mange, der vælger at investere i en varmepumpe til boligen. 

Energitilskuddet udbetales efter købet og monteringen af din varmepumpe, og ligger typisk på omkring 12.000-25.000 kr., alt afhængig af installationen. Energitilskuddet er skattefrit, og i mange tilfælde kan det dække 20-30% af de samlede investeringsomkostninger eller mere.

Læs mere om NÆRVARMEs tilbud her.

For at få energitilskud til din kommende varmepumpe er der en række krav, du skal opfylde. Herunder har vi listet de vigtigste af dem:

  • Varmepumpen skal installeres i en helårsbolig (du kan altså ikke få energitilskud til en varmepumpe i et sommerhus)
  • Boligens nuværende energimærke (FØR installationen af varmepumpen) er enten E, F eller G
  • Du må ikke have købt en varmepumpe, eller underskrevet en købskontrakt, på tidspunktet for ansøgningen om energitilskuddet

Der er nogle få yderligere krav ud over disse, som vi har listet her. Du kan hurtigt få et komplet overblik over alt det, der skal til for at være berettiget til energitilskud, på Energistyrelsens hjemmeside her.

Når du vil søge om energitilskud til et energirenoveringsprojekt i hjemmet, så gælder først-til-mølle-princippet. Tilskudspuljen er nemlig af begrænset størrelse (ca. 300-400 mio. kr. om året), så når puljen er tom for årets ansøgningsrunde må du vente til næste år, hvor der kommer nye midler i puljen, og du kan søge igen.

Få billigt tilbehør med til varmepumpen

Når du bestiller en varmepumpe, så kan du med fordel tilkøbe en række forskelligt tilbehør til produktet.

Varmtvandsbeholderen er nødvendig, hvis du ønsker opvarmet brugsvand i huset – og stort set alle, der investerer i en luft-til-vand varmepumpe takker også ja til at få en varmtvandsbeholder med i købet. Varmtvandsbeholdere koster typisk mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. pr. stk., alt afhængig af beholderens kapacitet og øvrige behov.

Et andet stykke tilbehør, du kan tilkøbe til din varmepumpe, er en buffertank. Buffertanken kan forlænge levetiden af din luft-til-vand varmepumpe ved at nedsætte start-stop-frekvensen på maskinen. Buffertanken er en isoleret varmtvandsbeholder, som indeholder vand der bliver opvarmet sammen med det øvrige varmeanlægsvand, når luft-til-vand varmepumpen kører. Når temperaturen på varmeanlægsvandet, der er i husets radiatorer og rør, kommer ned under en grænseværdi, åbner buffertanken sluserne, og sender varmere vand ud gennem rørene igen. En buffertank koster fra 2.500 kr. til 7.000 kr. – igen afhængig af kapacitet.

Læs mere om NÆRVARMEs tilbud her.

BB
Spar på varmeregningen med en luft til vand varmepumpe

Annoncer